OPDRÆTTET:

Altså det startede jo i 99 med mig og kæresten (som jeg nu er gift og har to børn med) lige skulle ud til hans kusine og bytte julegaver. Hun havde et marsvin med unger... Moderen var hvid med røde øjne og de tre unger var også delvist hvide, hunner alle tre fik jeg at vide. Hun fik så lusket mig sådan en med hjem i en papkasse for det der strithår den havde især på hovedet og ryggen kunne jeg da ikke lige stå for... jeg havde aldrig haft et marsvin før.

Grisen fik et bur næste dag da jeg kunne komme i butikkerne, selvfølglig alt for lille for jeg lod jo ekspedienten rågive mig... og ved at sælge et bur til en hamster til en kommer man jo igen efter et nyt bur når den er blevet voksen og næsten ikke kan vende sig i det mere...*LOL*

Grisen kom til at hedde Turbo for gang i den var der... spæne spæne dagen lang når hun var ude kun afbrudt at en skraber hist og pist eller farlige ting som "sidde fast under anlægget så mor må have far til at løfte det mens hun hiver i ens ben så snart der er plads"-historien eller "hunden vil æde mig og knalder hovedet gennem et akvarie jeg gik i når jeg fik skiftet bur"-historien. Så var der også dengang hun løb en tur henover mit tastatur da hun var oppe på skrivebordet: det er hermed bevist at et marsvin kan nå at tisse en del mens den løber en tur på max 5 sek hen over et tastatur. tastaturet virkede i hvert fald ikke mere og da jeg tippede det løb det ud i siden...

Suk suk det var tider... men hun er her desværre ikke mere min kære Turbo (som jeg i øvrigt først fandt ud af var en pige da hun var ca 10 mdr) hun gik bort i foråret 2005, 5½ år gammel. Hun havde nyrebetændelse og nedsat nyrefunktion hvilket ikke ville bedres selv hvis infektionen blev fjernet (fik antibiotika flere gange, skidet kom bare igen). Så hun blev aflivet æv. Hun nåede at få to certer på udstillinger mens nyreproblemerne fik hende til at tabe alt håret på bugen så det stoppede også karrieren. Hun fik aldrig nogle unger da jeg ikke turde: man skal aldrig sætte ynglingshunnen i avl, det kan gå galt.

Det er hårdt når man er nødt til at få aflivet et dyr men alternativet er jo et lidende dyr og så bliver man nødt til at sætte sine egne følelser efter hvad man kan byde dyret...

Hun fik en veninde da hun var ca 1 år, hendes egen kuldsøster som kusinen ikke var interesseret i at have mere. Så måtte jeg jo også have en han for de to tøsser kunne godt lide at skændes... det blev Conway. En han på 4½ som var blevet kasseret fra en eller anden ejer og afleveret i en dyrehandler hvor ingen gad købe ham. En pige jeg kender tog ham så og gav ham til mig senere. Han blev kastreret og så var der fryd og gammen i buret:).

Derefter gik det slag i slag med flere marsvin. Først faldt jeg for de langhårede racer, især de krøllede holder jeg af. Men efter at have købt tre hanner og fem hunner af slagsen og ingen unger fået gik det op for mig at det var sgu lidt kedeligt det her "avls-noget" når der ingen unger kom... :)

Så jeg skrottede de langhårede altså holdt op med at håbe på unger derfra!, smed dem skam ikke ud*S*.. Mine følelser kunne heller ikke rigtigt i længden holde til at hvis det endelig lykkedes for hannen at gøre nogle af dem gravide så enten arborterede de eller også døde ungerne efter en uge fordi moderen var ligeglad med dem eller også døde hun selv med unger og det hele dagen før hun skulle føde, skete for mig to gange.

Jeg opdagede så abyssinieren... sikke en dejlig race med strit over det hele som min lille Turbo... og et sind ligesådan:

nysgerrige: tæt på det livsfarlige (især hannerne ynder højdespring fra 3 skabsbur etage med dertil udslåning af tænderne).

livlige: hvorfor ligge og fede den ved siden af madskålen når man kan sidde fast i høhækken?

Intelligente: hvordan får man mere opmærksomhed fra madmor? Man gnaver da bare tlf-ledningen over en dag man er ude og løbe. Sjovt nok lå der også strømførende ledninger de blev ikke rørt*S*.

 

En ting skal man dog passe på ved køb af abyer: grå stær som er en arvelig øjensygdom, dog ikke dødelig eller noget, dyret kan bare ikke se noget efter nogle år. Men alligevel bør man sikre sig at opdrætter er obs på sådan noget for det er jo uønskeligt med blinde marsvin... Det er især i tyskland de har problemet er min opfattelse, men det har også givet mig en del problemer. De to første hunner jeg købte som kom fra en anden opdrætter i DK var ½søstre med samme far, jeg har så senere fundet ud af at næsten alt der har ham i stamtavlen også har grå stær og har fjernet alt med ham i stamtavlen fra mine avlsbure. Desværre er opdrættere i DK ikke for gode til at samarbejde, jeg har fx ikke en eneste gang fået en advarsel fra en anden opdrætter om en bestemt linje af dyr, næ det kan man da få lov at opdage selv, men det er vel også én metode til at fjerne konkurenter...

Abyssinieren en svær race hvis man vil opdrætte til udstilling og vi er under 10 DMK-medlemmer som går seriøst op i denne race, de fleste der har den har den mest som bibeskæftigelse har jeg indtrykket af fordi de ikke har forstået at den er så svær at du kan faktisk ikke have tre andre racer kørende samtidigt og så håbe på du kan lave udstillingsdyr i det hele...

Der er nemlig absolut ingen garanti for at fx bare fordi at begge forældre er udstillingsmateriale at så bliver alle ungerne det også... Jeg vil tro at for hver 10 unger der fødes kan 1-2 blive DKCH (Dansk Champ)...højest.

Men det er en udfordring jeg har taget op og jeg ikke regner med at smide igen før jeg bliver så gammel at jeg ikke kan skifte et bur mere, men til den tid er jeg jo så rig på at sælge marsvin at jeg har råd til at hyre folk til det grove...*LOL* nej det er bestemt ingen overskudsforrretning det med marsvineavl, det er faktisk bare EN stor udgift, salget af unger kan lige dække udgiften til godbidder fra dyrehandleren, ikke mere. Men man gør det jo for sjov skyld, ikke for pengenes skyld.

Mit opdræt er lille i betragtning når jeg hører om hvor mange dyr andre har. Jeg har under 10 dyr i avl af gangen, ikke meget men det går sgu meget godt indtil videre:). Jeg sætter kun en hun og han sammen hvis jeg selv har brug for en unge efter dem til videre avl. Derfor sælger jeg heller ikke mange unger og hvis du søger noget bestemt til avl fx er det nok en god ide at sige til i god tid så jeg kan resevere en unge til dig, eller måske ligefrem lave en parring efter to dyr som du gerne vil ha en unge efter?..

Hvis du vil vide mere kan du bare spørge...